Se nyhedsbrevet i browser
 
Vesthimmerlands Kommune logo
 
 
Kulturliv Vesthimmerland logo
 
April står for døren og dermed er det igen blevet tid til et nyhedsbrev fra kulturlivet i Vesthimmerland. Vi starter godt ud med flere foredrag og den årlige Muslingehøstfest.
 
Med april følger også påske, der er flere spændende arrangementer. Brug linket nederst i mailen og tag et kig i Kulturkalenderen. På Destination Himmerlands hjemmeside under "Det sker" finder du også arrangementer i Vesthimmerland. 
 
Rigtig god påske!
 

Når scenekunst og klimaudfordringer kobles kan dagligdagens vaner ændres

 
Cover - At lære at dø
 
Hvorfor skal scenekunst nu beskæftige sig med klimaproblemer?
En spændende undersøgelse har vist, at 9 ud af 10 publikummer efter en klimaforestilling (på "Svalegangen" i Aarhus) rent faktisk havde ændret dagligdags vaner og rutiner - til gavn for miljøet. Scenekunst kan nemlig præsentere vanskelige problemer på en humoristisk og ikke fordømmende måde og give stof til eftertanke, refleksion og i bedste fald ændre adfærd. 
 
Vesthimmerlands Teaterforening har i denne sæson (23/24) haft fokus på klimaudfordringerne. Senest blev 9. klasserne præsenteret for forestillingen "Frontløberne" med turnéteateret MÆRKVÆRK. De fik en oplevelse, som Vesthimmerlands Teaterforening håber har vakt stof til eftertanke, dialog og en lyst til at forbedre egne vaner. 
 
Der er fortsat to spændende scenekunstoplevelser tilbage. Den næstsidste forestilling er d. 16. april i ALFA. Her vises ”At lære at dø” med turnéteateret MUNGO PARK ALLERØD.
 
Hold øje med hjemmesiden for det nye program, der udkommer i maj. Nogle af de nye temaer er kunstig intelligens og hvad er et godt menneske.  
Læs mere her
 
 

Muslingehøstfesten er d. 6. april i muslingebyen Løgstør

Billede fra muslingefest - muslinger servres i Løgstør by
 
Så er det igen blevet tid til den traditionsrige Muslingehøstfest lørdag d. 6. april i Løgstør.
 
Årets første høst af muslinger bliver bragt i land, godkendt af oldermændende, fragtet med hestevogn op til byen og tilberedt af byens kokke, som serverer det ganske gratis for gæsterne med en snaps til.
 
Festen foregår fra havnen og ned gennem byens hyggelige hovedgade. Det hele løber af stablen mellem 11.00 og 15.00.
Læs mere her
 
 
 

Damer der fik nok!

Portræt af Per Gjessing med druer
Hør foredraget og deltag i åbningen af særudstillingen Thit Jensen og Frivilligt Moderskab, når Forfatter Sara Alfort fortæller om sin bog "Damer der fik nok".
 
Deltag lørdag d. 6. april og hør om 12 kvindelige kunstnere fra perioden 1915-1960. Bogen er en efterfølger til den roste "Damer der var for meget". Foredraget markerer også årets første særudstilling: Thit Jensen og Frivilligt moderskab. 
 
Pris 80,- kr. for medlemmer, 100,- kr. for andre. Inkl. et glas vin og lidt godt til ganen.
Læs mere her
 
 
 

Vesthimmerlandsk vin og vinproduktion

Billede af Per Gjessing med en flaske vin i hånden
Hør om vinproduktion i Vesthimmerland og smag på vinen, der bl.a. har vundet bronzemedalje ved Dansk Vinskue. 
 
Torsdag d. 4. april kl. 16.00-17.00 kan du møde Per Gjessing, som fortæller om sin vinproduktion her i Vesthimmerland og deler en lille smagsprøve med jer.
Læs mere her
 

Følg med på Facebook

 
Billede der markedsføre Facebook-siden
"Vores ildsjæle - aktiviteter og oplevelser i Vesthimmerland" er Facebook-siden, hvor du får nyheder, informationer og indblik i events fra kultur,- fritids- og landdistriktsområdet i Vesthimmerland. Siden administreres af Kultur- og Fritidsafdelingen og aktører indsender materiale. 

Se flere arrangementer i Kulturkalenderen

Billede der markedsføre Kulturkalenderen
I Kulturkalenderen finder du spændende arrangementer. Kulturaktørerne melder egne arrangementer ind i kalenderen - så den er opdateret. 
En gang om måneden finder du et udsnit af kulturelle arrangementer i lokalaviserne. 
Klik her
Se Kulturkalenderen
 
Nyhedsbrevet "Kulturliv Vesthimmerland" udvikles i samarbejde med: Limfjordsmuseet, Vesthimmerlands Museum, Herregården Hessel, Vesthimmerlands Musikhus ALFA, Vesthimmerlands Biblioteker, Kulturskolen, Johannes V. Jensen og Thit Jensen Museet, Kultur&Debathus Søttrup, Himmerlands Kunstmuseum og Vesthimmerlands Teaterforening.
Nyhedsbrevet administreres og udsendes af Kultur- og Fritidsafdelingen.  
Hjælp os med at få endnu flere til at abonnere på nyhedsbrevet - videreformidle derfor gerne nyhedsbrevet i dit netværk.
Tilmeld dig nyhedsbrev